Forhindrer koncentrationer af radongas i at komme ind i bygningen. Radon er en radioaktiv gas , der findes i varierende koncentrationer på byggegrunden. Gassen er sundhedsskadelig og kan trænge ind i bygninger via utætheder i betonplade eller fundament.
For at forhindre for høje koncentrationer af radon i bygninger til permanent beboelse er der fastsat krav til radonbeskyttelse i bygningsreglementet.
Isola Radonsikring til gulve og fundamenter opfylder krav og kriterier som er opsat af Build institut for byggeri, by og miljø og består af produkter og løsninger, der er testet og godkendt.
I nybyggeri angiver Bygningsreglementet krav til et maksimalt radonindhold i indeluften på 100 Bq/m3 for nybyggeri, hvor personer opholder sig. Dette krav, som har været gældende siden 2010, og skal være opretholdt i hele bygningens levetid.
Normalt installeres derfor også en radonbrønd som en del af byggeprocessen. Når radonbrønden aktiveres, sænkes lufttrykket i drænlaget under bygningen. En eventuel indtrængen af radongas senere i bygningenslevetid, reduceres således betydeligt.
I eksisterende byggeri, hvor der ikke har været krav til radonbeskyttelse, kan radonmålinger vise meget høje koncentrationer af radongas. I sådanne tilfælde er tætning af synlige luftlækager ved gulv og fundament og eftermontering af en radonbrønd nogle af de mest effektive foranstaltninger.
For eksisterende byggeri opført før 2010 anbefaler Byggeri og Boligstyrelsen, at bygninger, hvor personer opholder sig, iværksættes enkle og billige forbedringer, når radonindholdet er mellem 100 Bq/m³ og 200 Bq/m³, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radonindholdet overstiger 200 Bq/m³.