Fra badehotel til hospital - og tilbage igen: Hornbæks vartegn får nyt liv

Den står næsten helt ude i første række mod vandet.

På den ene side Hornbæk Havn. På den anden klitter, strand og Kattegat. Midt imellem rejser den store, hvide bygning sig med sine rene linjer og det karakteristiske tårn over tagfladen.

I dag står der CORI på facaden. Men for mange i Hornbæk vil bygningen formentlig stadig være kendt som Kurbadet eller det tidligere Hornbæk Hospital.

Bygningens historie begyndte nemlig et helt andet sted.

Et badehotel med revy og mondænt publikum

Bygningen blev tegnet af den danske arkitekt Ole Falkentorp og stod færdig som Hornbæk Badehotel i 1935. Falkentorp, der også stod bag blandt andet Hotel Astoria ved Københavns Hovedbanegård, tegnede hotellet i den funktionalistiske stil, som stadig præger den markante bygning.

Da dørene åbnede, var det et af sin tids største danske badehoteller.

Og hotellet blev hurtigt mere end et sted at overnatte.

Allerede i sommeren 1935 havde den første af Stig Lommers kendte Hornbæk-revyer premiere i hotellets egen teatersal. Her var plads til omkring 200 gæster, og gennem 1930'erne, 40'erne og begyndelsen af 50'erne blev revyerne en del af sommerlivet i Hornbæk.

I juli 1952 blev den sidste Hornbæk Revy spillet. Få måneder senere begyndte et helt andet kapitel.

Fra feriegæster til patienter

Efter den store polioepidemi i begyndelsen af 1950'erne var der behov for steder, hvor de mange ramte kunne få behandling og genoptræning.

Det tidligere badehotel blev i 1952 overtaget og indrettet til behandling af blandt andet polioramte børn. Senere udviklede stedet sig til hospital og rehabiliteringscenter med særlig ekspertise inden for rygmarvsskader.

Hvor der tidligere havde været feriegæster, revy og sommerliv, kom bygningen i de følgende årtier til at danne ramme om behandling, træning og rehabilitering. Hospitalets funktioner blev først endeligt flyttet fra Hornbæk i 2023.

Samme år overtog ejendomsudvikleren COPI bygningen med ambitionen om at føre den tilbage til dens oprindelige funktion. Hotellet skulle vende tilbage.

Tilbage til udgangspunktet - 90 år senere

Transformationen fra hospital til hotel har omfattet både den eksisterende bygning og nye arealer.

Arkitektvirksomheden AART har stået i spidsen for arkitekturen på ombygningen, der omfatter i alt 6.374 kvadratmeter - heraf godt 5.300 kvadratmeter renovering og omkring 1.065 kvadratmeter tilføjet areal. Ambitionen har været at bevare og integrere så mange af den oprindelige bygnings detaljer som muligt, og samtidig tilføje de faciliteter, der forventes af et moderne femstjernet hotel.

I september 2026 kunne CORI Hornbæk Hotel officielt åbne dørene.

90 år efter badehotellets første storhedstid er værelserne igen fyldt med hotelgæster, og bygningen har fået restaurant, bar, spa- og wellnessfaciliteter og nye udearealer. Hotellet er samtidig blevet det første skandinaviske kysthotel optaget i The Leading Hotels of the World.

Men når en næsten 100 år gammel bygning transformeres så omfattende, handler arbejdet ikke kun om det, gæsterne kan se. En stor del af byggeriet ligger gemt under overfladerne.

Tre steder i byggeriet - samme opgave

Det er her, Isola kommer ind i projektet.

Isolas produkter er anvendt tre forskellige steder på CORI Hornbæk Hotel, og fælles for dem er, at deres funktion stort set er usynlige på det færdige byggeri.

På dele af selve taget er der anvendt en tagpapløsning fra Isola.

Andre steder findes Isolas produkter under de flisebelagte tagterrasser, der giver hotellets gæster mulighed for at opholde sig højt over Hornbæk med udsigt over havnen, klitterne og vandet.

Og på en større grøn tagflade indgår en Isola-membran som det vandtætte lag under den grønne opbygning.

Produkterne løser forskellige opgaver, men har alle til formål at skabe et tæt lag i konstruktioner, som bagefter dækkes af helt andre overflader.

Når taget bliver et rekreativt frirum

CORI er et godt eksempel på, hvordan tagfladen på moderne hotelbyggeri kan være langt mere end blot bygningens afslutning mod himlen.

Nogle arealer skal fungere som traditionelt tag. Andre bliver til terrasser, hvor mennesker opholder sig. Andre igen får vegetation ovenpå.

Det stiller forskellige krav til opbygningen under den synlige overflade.

Ved flisebelagte tagterrasser skal den tætte tagmembran eksempelvis fortsat beskytte den underliggende konstruktion, selvom den færdige overflade opleves som en terrasse.

På grønne tage ligger den vandtætte membran tilsvarende skjult under de lag, der håndterer blandt andet beplantning og vand.

Isola har netop membransystemer udviklet til den type flade tage og grønne tagkonstruktioner, hvor det tætte lag bliver en permanent del af konstruktionen under de efterfølgende materialer. På CORI mødes de forskellige anvendelser på én og samme bygning.

En bygning vender hjem

Der er næsten noget poetisk over historien om den store hvide bygning i Hornbæk.

Den blev bygget til mennesker, der kom til kysten for at holde ferie, spise, feste og trække sig væk fra hverdagen.

Så blev den i mere end 70 år et sted, hvor mennesker kom for at blive behandlet og genoptrænet. Og nu er hotelgæsterne tilbage.

Fra de øvre etager og terrasserne er udsigten stadig den samme ud over Hornbæk Havn, stranden og havet. Men under fødderne, under beplantningen og under tagets synlige overflader ligger nye lag, der skal få den næsten 100 år gamle bygning til at fungere i sit næste kapitel.