Isola

Nyt bæredygtigt boligområde skyder op i Viby Syd

9. maj 2024 | 2 min

Nordstern opfører et nyt by- og boligområde i Viby Syd med fokus på kvalitet, funktionalitet og bæredygtighed. Projektet omfatter både rækkehuse, etageboliger samt erhverv og er udviklet med en DGNB-guld certificering. Til tagkonstruktionen er Isola Isosteel undertag valgt for sine holdbare og montagevenlige egenskaber.

Et moderne boligområde med fokus på kvalitet og bæredygtighed.

I Viby Syd opfører Nordstern et nyt og moderne by- og boligområde for Koncenton. Projektet, udviklet i samarbejde med Pro Developments, omfatter både rækkehuse, etageboliger, en Netto dagligvarebutik og en OK benzintank med vaskehal. Med 10.000 m² boliger og en DGNB-guld certificering er der fokus på både bæredygtighed og funktionalitet. Nordstern er totalentreprenør på projektet med omkring 20 underentreprenører, her i blandt Østjysk Tømrer, som laver tagkonstruktionen på etageboligerne med gitterspær, Isola undertag og ståltag med klikfals.

Opbygning

Isola Isosteel er opbygget af en stærk kombination af polyester- og glasfiberstamme belagt med fleksibel og elastisk TPE-bitumen. Konstruktionen giver et holdbart og fleksibelt undertag, som samtidig er nemt at montere. Overfladen er belagt med UV-bestandig PP-filt på både for- og bagside, hvilket gør, at produktet kan stå util­dækket i op til 12 måneder. Vi anbefaler dog altid, at tagdækningen færdiggøres hurtigst muligt.

Glider ikke under monteringen og ridser ikke tagpladerne

Den skridsikre overside forhindrer at undertagsbelægningen glider under monteringen, uden at den dog klistrer fast til træunderlaget. En anden vigtig egenskab er at Isosteel, ikke ridser pladerne, når stålpladerne monteres på plads.

Samlinger uden høj kant

Produktet har stærke og forsænkede kanter i overlægget som gør, at samlingen ikke får en høj kant, som det normalt er tilfældet. Dette gør produktet særligt velegnet som undertag til stålpladetage som f.eks. klikfals og pandeplader, der monteres direkte på underlag af brædder eller krydsfiner. Produktet bør ikke anvendes under svejsemembraner. Kanterne er selvklæbende og klæber ned til 5 °C.

Fastgørelse

Isosteel fastgøres med varmforzinkede papsøm (min. 2,5 x 25 mm), alternativt med hæfteklammer, f.eks. Rapid 140/10. Ved montage af stålpladetag direkte mod undertag skal der altid foretages skjult fastgørelse, synlig fastgørelse forsegles altid med Isola Underlagstape.

 

Fakta

Areal:

10.000 m² boliger og 1.200 m² dagligvarebutik

Ejendomsudviklere:

Nordstern og Pro Developments

Investor:

Koncenton

Totalentreprenør

Nordstern

Arkitekt:

Sweco Architects

Ingeniør:

Afry

Udførelsesperiode:

Q1 2023 – Q3 2024

Få nyheder, råd og byggetips direkte i din indbakke.